DSB  HJ 1959  => •Gklm
 

Privatbanernes vogne 

Siden 1966 har en række privatbaner fået HJ-vogne, fremkommet dels som erstatning
for privatbanevogne, som DSB har ødelagt ved ulykker eller rangeruheld, dels indkøbt
for at modernisere banens vognpark. Nævnes skal også andre selskaber som driver
jernbanegodstrafik.
  

D/S Ærø

Til transport af svin fra Ærøskøbing til slagteriet i Svendborg indlejedes fra 1968 ialt 
14 •Gklm vogne: 1117 087 (Hik-G), 092 (Hik-G), 297, 448, 450 og 472 foruden
1118 222, 242 (påmalet forkert nr 1117486), 244, 268, 276, 554, 654 og 779.
Alle vogne blev udrangeret (og ophugget) i 1972, hvor de blev afløst af en række 
•Gkms og •Gklms vogne.
  

Faxe Jernbane

•Gklm 1117501 indkøbtes i 1968 af Fakse Kalk A/S til anvendelse som koblingsvogn 
mellem smalsporslokomotiverne og normalsporede vogne ved rangering i Stubberup 
og kørsel på den trestrengede strækning til Fakseladeplads. Til dette brug fjernedes 
dørene og øverste halvdel af vognens fire vægge. Senere fjernedes også taget. 
Vognen beholdt skruebremsen, men havde ingen bremsetrykluftledning. Ophugget 
efter februar 1981.
  

HJ.1061 - 20-86-1117 501-8 •Gklm, Stubberup  4.03.1973 © Per Topp Nielsen.
  

HJ.1061 - 20-86-1117 501-8 •Gklm, Fakse Syd  3/1979 © Per Topp Nielsen.
 

HP - Hjørring Privatbaner

HP overtog i 1970 •Gklm 1118729, som blev omlitreret til HP H 91. I 1992 kom vognen 
til DJK/LFB - Limfjordsbanen, hvor den fortsat anvendes som lagervogn.
  

HJ.0407 - HP H 91, Hjørring vest 5.04.1977 © Per Topp Nielsen
  

LJ - Lollandsbanen

>>>  Lollandsbanens vogne

Lollandsbanens vognpark er så omfattende, at den har fået sin egen side.
  

SB - Skagensbanen

Skagensbanen anskaffede sig i 1968 vognene 1117221 (= SB G 1) samt 1117500
(= SB G 2, men kun på den ene side!). Vognene anvendtes som stykgods- og/eller
postgodsvogne mellem Frederikshavn og Skagen. Til dette formål var der i G1 ind-
stalleret elektrisk lys med "gammeldags" lavvolts elledninger på den ene gavl, så 
vognen kunne strømfødes fra en anden vogn. 
SB G 1 kom til "Sundsøre pakhus" omkring 2004/05. Der var den endnu i januar 2013.
SB G 2 blev afbrændt i Skagen under en bedriftværnsøvelse i 1990.
  

HJ 0297 - SB G 1. Bemærk lyskablerne på gavlen. Skagen 10.04.1979 © Per Topp Nielsen.
  

HJ 1051 - 20-86-1117500-0 •Gklm var kun på den ene side påmalet SB G 2. Skagen 10.04.1979 © Per Topp Nielsen
  

VLTJ - Vemb-Lemvig-Thyborøn Jernbane

VLTJ overtog i 1971 tre vogne: 1117067 (Hik-G), 1117265 og 1117425. Vognene blev
malet, men fik aldrig VLTJ påskrifter. Allerede i 1981 stod vognene hensat i Lemvig på
sporet ved siden af ophuggeren. Og der stod de også i august 1987.
  

Her står ex 1117067 (med Hik-G) og en af de to andre på "det yderste" i Lemvig 27.05.1982 © Per Topp Nielsen
  


  


© 2014 Dansk Jernbanearkiv / Per Topp Nielsen